Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

Nedenstående er rundsendt til samtlige medlemmer den 15. maj 2023. Referatet kan ses andetsteds på hjemmesiden. De foreslåede ændringer kan ses her:

Kære alle medlemmer af foreningen,

Vedlagt udsendes referat af generalforsamlingen den 25. april 2023.

Som nærmere beskrevet heri var der tilslutning til, at en række korrektioner og opdateringer i vores vedtægter foretages.

Endvidere var der tilslutning til det indkomne forslag om at ændre vedtægterne således, at fristen for afholdelse af ordinær generalforsamling ændres til august. – Det giver os mulighed for – men ikke pligt til – at afholde generalforsamlingen umiddelbart forud for Sommerfesten.  –  Inspirationen for forslaget var fra “Corona-sommeren 2020”, hvor vi var tvunget til at udskyde afholdelsen af GF, indtil Corona-restriktionerne blev lempet så tilpas, at vi kunne mødes i august.  – Det resulterede i et historisk stort fremmøde på GF, som forslagsstilleren oplevede som en styrkelse af demokratiet, når så mange mødte op.

Vores vedtægter har nogle regler om, at der kræves mindst 50 stemmer for at ændre vedtægter på en ordinær generalforsamling: Det kunne derfor ikke lade sig gøre den 25.4.

I stedet følger vi nu vedtægternes bestemmelse om, at en ekstraordinær generalforsamling (afholdt inden 6 uger, dvs. senest den 6. juni) kan vedtage ændringer af vedtægterne.

For at gøre det muligt at afholde GF før Sommerfesten allerede i 2024, er det nødvendigt at afholde den ekstraordinære GF i år. 

Bestyrelsen har derfor besluttet, at der afholdes

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

torsdag den 1. juni 2023

kl. 18:00

på Fællesarealet

Ovenstående er valgt, så der bliver kortest mulig afstand for medlemmerne, og så vedtægternes bestemmelser og tidsfrist overholdes.

Dagsordenen på den ekstraordinære generalforsamling er:

Vedtagelse af ændringer til foreningens vedtægter

Med denne mail fremsendes foreningens gældende vedtægter inklusive de foreslåede rettelser og ændringer.

Vi håber, at så mange som muligt kan deltage – eller afgive en fuldmagt til en nabo.

Venlig hilsen

På bestyrelsens vegne

Søren Kjærgaard Formand
GRF Ullerødgård Øst
Dådyrvænget 203
DK-2980 Kokkedal
Mobil:2227 7222
https://ulleroedgaard-oest.dk


Arkiver